Quinuamel er fra naturens side fri for gluten.
Til bagning kan quinua-mel med fordel erstatte op til 50% af andet mel i brøddejen. Det giver et saftigere brød med en mild smag, men det er vigtigt, at dejen er rimelig blød.
Quinuabrød - glutenfrit
1. dag fordej
1/2 liter yoghurt 250 g temperet vand 5 g. gær 1 tsk. sirup eller honning (5 gr.) 500 gr. Quinua-mel.
Yoghurt/vand blandes sammen og gæren udrøres heri.
Der tilsættes sirup/honning og dernæst quinua mel. Fordejen henstår ved stuetemperatur natten over, dog ikke over 12 timer.
2. dag. brøddej
550 gr. quinuamel 200 g. vand 40 g. olivenolie 15 g. salt
Giver 2 brød på ca. 1000 gr.
På dag 2 røres salt, olie og resten af melet i dejen.
Den røres godt og fyldes i to forme, der er smurt med smør eller margarine.
Formene er på 1,5 Liter og bedst i rustfri stål.
Lad brødene hæve ca. 2 cm op, hvilket kan vare fra 1 til 2 timer.
Bages ca. 1 time ved 200 grader til en kernetemperatur på ca. 95 grader.
Hvis man ikke ønsker at bruge gær, kan der brues en teskefuld surdej eller bageferment i stedet i fordejen.
Brødet er meget lækkert og har en fin skærbarhed, men det er vigtigt, at dejen har en blød konsistens ca. som havregrød.
|