Model/varenr.: 55497
Hele kaffebønner.


En eminent mørkristet kaffe, der rummer en utrolig dyb og sødmefuld kaffesmag med noter af mørk chokolade, fede hasselnødder og rørsukker.

Køreturen til kaffekooperativet Café de Alturas er lang og snoet. Kooperativet består af 98 kaffegårde, der dyrker nogle helt spektakulære kaffer i de nicaraguanske bjerge.

Kaffen, der produceres i området, hedder Café de Alturas. Oversat betyder det kaffe fra højderne, og navnet kunne ikke være mere rammende. Heroppe er luften tynd, men kaffetræerne gror fulde af fede bær. Perfekte forhold til at producere kvalitetskaffe.

I det frodige bjergområde omkring byen San Rafael del Norte gør Café de Alturas da også en ihærdig indsats for at fremme kvaliteten. Kooperativet har bygget et udviklingslaboratorie, hvor bøndernes kaffe smages og kvalitetsbestemmes, og man finansierer samtidig uddannelse af kaffebønderne og udvikling på gårdene.

Selvom der er fuld fokus på kaffeproduktion, bliver vi altid mødt med en stor gæstfrihed, når vi besøger området. Og vi bliver naturligvis altid budt på den kaffe, som de i San Rafael del Norte er så stolte af.

Fra: Ønsk
85,00 DKK
Model/varenr.: 55499
Hele kaffebønner.

En sød og cremet kaffe med noter af mælkechokolade og modne hindbær.

Denne kaffe kommer fra en samling af kvindelige producenter i det nordlige Peru. De er alle en del af kooperativet Jumarp som har igangsat dette initiativ for de kvindelige medlemmer.

Kaffen fra kvinderne bliver, udover en pris over markedsprisen, solgt med et tillæg på 2,5 kr. pr. kilo, som går direkte til Kuska-projektet. Pengene bruges på uddannelse inden for kaffedyrkning, lederskab og markedsføring, samt til investeringer der kan løfte kvindernes indtægt.

De har eksempelvis investeret i en kafferister, så de kan riste og sælge deres egen kaffe lokalt i Peru, for på den måde at øge deres indtægt og viden om kaffebranchen.

Vi har kaldt denne kaffe for Kuska, da det betyder kvinde på Quechua som er et af de lokale sprog i Peru.

Vi synes at et projekt som dette er tiltrængt i Peru.

De har store udfordringer med ulighed, og det er ikke altid nemt at være en selvstændig kvindelig kaffeproducent.

Vi har besøgt flere af medlemmerne i dette projekt, herunder Laura Chavez som bor på den lille gård Chululo sammen med sin datter Andrea. Selvom Lauras gård ikke er større end 2 hektar er hun passioneret for hele tiden at løfte kvaliteten af hendes kaffe, og hun har planer om at plante nye varianter såsom den populære Geisha - det synes vi er mega sejt.

Fra: Ønsk
85,00 DKK
Model/varenr.: 55498
Formalet kaffe.
 
Delikat honningsødme med frugtige noter af fersken som afsluttes med runde noter af mandel.

73-årige Leonel har brugt hele sit liv på kaffe. Han bor på gården Finca Organica Santa Prisca, som han har ejet i 43 år. Den lille kaffegård udgør en oase midt i skoven, hvor Leonels mange børnebørn leger og griner om kap med hinanden mellem høje træer.

Leonel er en principfast landmand. Han mener ikke, at sprøjtemidler er nødvendige for en god kaffeproduktion, og han producerer selv sin egen gødning på gården. Drivkraften for ham er at passe på naturen og efterlade en bedre verden til sine børnebørn.

Leonel Valladares formår sammen med sin familie at producere nogle af Nicaraguas allerbedste kaffebønner, samtidig med han passer på den omkringliggende natur og familien.

Leonels kaffe har været en fast bestanddel af ØNSK, siden vi startede. Vi er utrolig stolte af at forhandle en kaffe, der er synonym med de idealer, som ØNSK er bygget på.
Fra: Ønsk
85,00 DKK
To Top